fbpx

HVORFOR OVERHOVEDET KOMME UD AF KONTORET?

Om det er strategimøde, teambuilding eller brainstorming på helt skæve ideer, giver det inspiration og kreative tankebaner at bryde gamle vaner og komme ud i det blå. Her er fem forretningsfordele ved mødet ude af huset.

Øg produktiviteten, og skærp fokus

Hiv medarbejderne ud af deres vante rammer, hvor de ikke bliver hæmmet af hverdagens distraktioner som e-mails og telefonopkald. Disse er stressfaktorer, som gør, at der simpelthen ikke er overskud til være lydhør overfor vigtige oplysninger og strategier. Det skaber begejstring og fokus at tage medarbejderne med på et arbejdsmæssigt eventyr, og det resulterer i sidste ende i en øget produktivitet.   

Lad kreativiteten blomstre

Træd ud af kontoret, kom ud i helt nye arbejdskulisser, og giv ny inspiration til dine medarbejdere. Skal du lancere et nyt projekt eller lave en ultimativ brainstorming, viser undersøgelser, at en anderledes location skaber nyt perspektiv og får ideerne til at blomstre. Her tør folk at hoppe ud af deres kontor-personlighed og kommunikere i nye baner med hinanden, så de innovative forslag bobler op til overfladen.  

Giv moralen et boost

Arrangér en aktivitet. Det bliver ofte undervurderet, hvor meget teambuilding gør for kammeratskabet, det øger moralen hos alle og det giver dine medarbejdere noget at se frem til, så de føler sig værdsat. Du vil også lære dine medarbejdere bedre at kende som enkeltpersoner – både styrker og svagheder – end du nogensinde ville på det gennemsnitlige kontormøde.

Det skaber begejstring og fokus at tage medarbejderne med på et arbejdsmæssigt eventyr, og det resulterer i sidste ende i en øget produktivitet.   

Mål på resultatet

Det er alt for ofte, at folk går fra et møde uden at ane, hvad resultatet egentlig var. Et godt planlagt møde ude af huset vil give et konkret resultat, der er let at måle og lave feedback på, og som I efterfølgende kan arbejde videre med. Det er ganske enkelt lettere at arbejde hen i mod et konkret resultat, når der er en begrænset tidsramme, som et eksternt mødested altid vil give jer.

Ud af de faste rammer

Hold jeres møde eller konference ude af kontorets fire vægge, når medarbejdernes kreative sider skal fremmes, og der skal hives innovative kaniner op af hatten. Nye tankebaner kræver nye rammer. Ligger jeres arbejdsplads langt ude på landet, kan det være en ide at mærke storbyens pulserende liv. Omvendt er der højt til himlen på de smukke mødesteder på landet i forhold til storbyens mere klaustrofobiske rammer. Det handler om at skabe et nyt univers for medarbejderne.

Relaterede artikler

Lokalproducerede råvarer bliver til gourmet mad

Mange af vores mødesteder er stolte af at kunne tilbyde sund, varieret og spændende mad...

Kunsten at finde den perfekte location

Du har fået til opgave at finde det helt rette sted til virksomhedens næste møde eller konference...

Overlevelsesguide til konferencer

Kom lettest muligt gennem mødekonferencen, og få brugbare og konkrete resultater med hjem.

Copenhagen Countryside – Møder og konferencer på Sjælland er et netværk af markante mødesteder på Sjælland, som tilbyder spændende og inspirerende rammer for dit næste møde, konference eller event.

Tilmeld dig nyhedsbrev

* skal udfyldes

Følg os

* skal udfyldes